Til innholdet

Få bedre cash flow og højere likviditet med hurtig fakturering

Med de rigtige digitale værktøjer kan likviditeten forbedres. Og så kan hurtig fakturering endda også være god kundeservice. Det fortæller VVS-mester Thomas Lind og servicedirektør Kim Bogø fra BWT Danmark.

Hver dag bruger tusindvis af håndværkere og montører GSGroups værktøjer til at effektivisere arbejdet. De to løsninger ­– Handyman og Smartday – gør det nemt at oprette tilbud, lægge nye ordrer ind, føre timeregnskab, dokumentere og ikke mindst fakturere ved hjælp af mobilen.

VVS-virksomheden Mogens Lind & Sønner har siden 1991 specialiseret sig i service og montering af gas- og fjernvarmeinstallationer. Virksomhedens montører bruger dagligt Smartday.  

Faktura sendes samme dag

”Med Smartday har vi et system, som gør, at vi nemt kan give et tilbud til kunden, allerede når vi er ude på besøg; vi kan dokumentere via tekst og billeder, og vi kan sende fakturaen samme dag. Alt ved hjælp af nogle få tastetryk,” fortæller Thomas Lind, der overtog virksomheden i 2006.

Alle fakturaer huskes

Hos BWT, der udvikler og sælger vandbehandlingssystemer, oplever man, at den mere effektive fakturering også har givet større kundetilfredshed.

”Før havde vi et begrænset overblik, og vi risikerede blandt andet, at fakturaerne slet ikke kom ud til kunderne. Det betød, at når vi endelig opdagede fejlen, måtte vi kontakte kunderne, som måske ikke længere kunne huske, at opgaven var blevet udført. Det resulterede i utilfredshed og ubetalte fakturerer. I dag sender vi automatisk fakturaer og rapporter, kort tid efter servicen er ydet, og en faktura bliver derfor aldrig glemt,” siger Kim Bogø, servicedirektør i BWT Danmark.

Sikkerhed for kunde og virksomhed

Thomas Lind mener, at hans branche er chanceløs uden systemer, der digitaliserer og effektiviserer hverdagen. Digitale systemer giver nærhed til kunderne og al information er tilgængelig på samme platform, hvilket gør opfølgning enkelt og effektivt.

”Først og fremmest er cashflow vigtigt for en virksomhed: At der kommer en kontinuerlig strøm af penge ind på kontoen og ikke kun ud af den. At fakturaer bliver sendt og betalt til tiden, og at grundlaget er korrekt, er med andre ord meget vigtigt. Det får vi med Smartday. Vi kan fakturere samme dag, som opgaven er færdig: At fakturaen bliver sendt hurtigt ud, og at der foreligger en god og grundig dokumentation for udført arbejde, er en sikkerhed både for kunde og virksomhed,” siger Thomas Lind.

Løsninger til alle behov

Mobil ordrehåndtering fra GSGroup sørger for nem kommunikation både internt i virksomheden og ud mod kunden. GSGroups løsninger er kendt under navnene Handyman og Smartday, der er skabt efter de samme principper.

”Forskellene er små. Ofte handler det om størrelsen på virksomheden og kompleksiteten i opgaverne. Selv om det stort set er de samme virksomheder, som løsningerne retter sig imod, så er Smartday målrettet små og mellemstore virksomheder, mens Handyman understøtter virksomheder med behov for flere tilpasninger og hjælp til komplekse rutiner,” fortæller produktchef Magne Roald.

Lad virksomheden vokse

Han har gennem sine mange år i branchen mødt et utal af virksomheder med forskellige udfordringer. Alligevel ser han, at noget går igen.

”At holde sig konkurrencedygtige og være i balance når det handler om cash flow, det er en udfordring, mange virksomheder oplever. Vores løsninger betyder, at virksomheden sparer tid på administrationsopgaver. Disse opgaver kan løses gnidningsløst og effektivt mellem folk i marken og på kontoret. Når fakturaer og opgaver kan sendes afsted og godkendes i løbet af sekunder, frigøres meget tid. Tid man kan bruge til at få virksomheden til at vokse med de ressourcer, man allerede har,” mener Magne Roald.

 

 

Relaterede nyheder