Til innholdet

GPS-tracker skal stoppe GPS-tyve

I løbet af efteråret har der været over 100 tyverier af kostbart GPS-udstyr hos danske landmænd og maskinstationer. Nu skal GPS-udstyret sikres med – GPS.

Et GPS-anlæg til landbrugsmaskiner koster nemt over 100.000 kroner. Og tyverierne løber derfor samlet op i flere millioner kroner og har samtidig ramt landmændene hårdt i høstsæsonen. 

"Alt tyder på, at der er tale om professionelle indbrudstyve, der ved, hvad de går efter, og som får afsat GPS-udstyret på det sorte marked," vurderer vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed i en pressemeddelelse.

Politiet formoder, at det ofte er østeuropæiske kriminelle, der står bag tyverierne. Når tidligere stjålne GPS-anlæg er blevet tændt igen, er signalet dukket op langt inde i Østeuropa, Rusland eller andre steder i det tidligere Sovjetunionen.

"Det er desværre ikke steder, hvor dansk politi har mange muligheder for at gøre mere ved sagen," siger Sønke Iwersen, vicepolitiinspektør ved UKA Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Landbrugsavisen.

Politiet opfordrer derfor maskinstationerne og landmændene til at øge deres fokus på sikring af det værdifulde udstyr. En mulighed er at sikre GPS-udstyret med GPS-sikring.

”Med GPS-sikring er der mulighed for at spore og genfinde udstyret, før det når ud af landet. Vi har i dialog med Syd- og Sønderjyllands Politi og brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM og E) udviklet et særligt GPS-produkt, der gør det muligt at spore og genfinde udstyret både før og efter, det krydser grænsen,” fortæller Sune Andersen fra GSGroup’s Recovery-service.  

GSGroup har et stærkt netværk af lokale, professionelle søgehold, der samarbejder tæt med de enkelte landes politienheder, og derfor er vores muligheder for genfinding rigtig god – faktisk så god, at vi kan præstere en genfindingsprocent på 98, siger Sune Andersen

 

Relaterede nyheder