Til innholdet

Nyt gratis e-magasin til transportbranchen

I E-magasinet Smart Vognmand kan du læse om, hvordan du nemt udnytter dine digitale muligheder: Spar penge på bødekontoen med automatisk download af tachograf-data og få fuldt overblik over biler, gods, chauffører og ture med smart flådestyring.

Digitaliseringen har givet helt nye muligheder for vognmænd, der i dag har fået adgang til en digital værktøjskasse, som for kun få år tilbage var forbeholdt de helt store virksomheder. Det gælder både inden for download af tachografdata, flådestyring og sporing og genfinding af udstyr.

Ofte kan automatisk download af tachograf-data være en smule bøvlet, hvis flåden består af flere forskellige bilmærker, men det er der en løsning på.

”Med vores system er det nemt at samle data fra alle bilmærker i samme system,” fortæller Claus Frost Wrangfra GSGroup.

Tachografen kommunikerer med et korthotel i Esbjerg og sender data hjem til GSGroups server ved hjælp af en boks fra GSGroup i lastbilen. Derfra sendes de videre til samarbejdspartneren Tungvognsspecialistens datacenter, hvor de bliver gemt og analyseret.

”Det betyder, at vognmanden slipper for at tømme bilerne manuelt. Data fra både bil og chauffør bliver automatisk hentet - ud fra nogle fastlagte intervaller,” forklarer Claus Frost Wrang.

Disse data fra tachografen kan - kombineret med GPS-positionering og andre informationer fra bilens CAN bus - bruges i vognmandens daglige arbejde og forretning.

Løsningen kan udvides med flådestyring, temperaturovervågning og andet data, der kan danne grundlag for arbejdstidsregistrering og sikre overblik over kørselsadfærd og -økonomi og meget andet

”Så idéen med at gøre det automatisk og remote er hele fundamentet i datafangsten. Det handler om at bruge de data, vi alligevel henter, til noget vi kan bruge i vores dagligdag. Alle vognmænd har behov for at kunne gøre ting smartere og udnytte den igangværende digitalisering," fortæller Claus Frost Wrang:

”Med faldende dækningsbidrag på transporter, så er omkostningsbesparelser på selve transporten nødvendige. Hvis du kører ordentligt, så kører du økonomisk, men du kører også skadesbegrænsende. Kører du skadesbegrænsende, betyder det noget for din forsikringspræmie og andre vilkår hos forsikringsselskabet. Og samtidig vil digitaliseringen skabe øget effektivitet i vognmandens backoffice,” siger han.

Det kan du læse meget mere om i e-magasinet "Smart Vognmand".

 

Smart Vognmand

Bestil e-magasinet