Til innholdet

Mobil ordrehåndtering giver bedre overblik og hurtigere fakturering

”Med mobil ordrehåndtering har vi fået kontrol over ordreflowet, og vi slipper for frustrationerne med at lede efter ordresedler i bunker af papirer - og ikke mindst med at tyde medarbejdernes håndskrift,” siger John Selfors med et smil.

Han er driftsleder i Mandal Kjøleservice, der har brugt mobil ordrehåndtering fra GSGroup siden 2012. Tidligere måtte serviceteknikerne levere og dokumentere alt på papir. Ordresedler og andre dokumenter skulle derefter skrives manuelt ind i systemet. Det har Handyman lavet om på, og digitaliseringen har skabt vækst, fortæller John Selfors og fremhæver især servicemodulet som et vigtigt redskab for virksomheden.

”Servicemodulet gør, at vi har fået et fuldstændigt overblik over kunder og opgaver. Alle planlagte opgaver ligger i kalenderen, og det gør, at vi kan strukturere arbejdsdagen på en meget bedre måde. Vi har også stort udbytte af billeddokumentation,” forklarer John Selfors, der mener, at teknologien fra GSGroup lever godt op til sit ansvar om at gøre hverdagen nemmere.

”Tidligere blev for eksempel aftaler administreret i et gigantisk excel-ark. Alle kunder har forskellige behov og ønsker for, hvornår og hvor ofte der skal udføres service. Det siger sig selv, at det er krævende at holde styr på manuelt. Nu er systemet digitaliseret, og det er nemt at holde overblik over kommende, planlagte og udførte opgaver,” siger han.

Og med al information, materialer og tjeklister i samme system er også faktureringen blevet hurtigere.

”Vi er blevet hurtigere til at sende fakturaer. Ved hjælp af nogle få tastetryk kan serviceteknikeren sende arbejdssedler til godkendelse hos kollegerne på kontoret. Handyman er integreret med vores økonomisystem og fakturerer direkte, når informationerne er godkendt.”

Ordrehåndteringsværktøjerne Handyman og Smartday er blandt de vigtigste redskaber for håndværkere og serviceteknikere i Skandinavien. Værktøjerne giver overblik over planlagte opgaver; der kan oprettes tilbud ude hos kunden, og man kan fakturere og timeregistrere – alt sammen via smartphone, tablet eller computer. Handyman og Smartday gør det nemt at dokumentere arbejdet, opdatere igangværende og afsluttede opgaver og vise rapporter.

”Det fungerer rigtig godt for os. Der kommer løbende opdateringer og information, og jeg synes GSGroup er en god leverandør. Det kører på skinner,” fortæller John Selfors.

  

 

Relaterede nyheder